Click Here

 

 

 

 
 
 
 
 

I samarbejde med MedIT Academy arrangerer digital den 13. og 14. marts workshop om Web TV fra idé til distribution. Klik her eller på grafikken for yderligere information




Søg i artikelarkivet her:
 

  

 



 
- Tilbage

Samsung Galaxy Tab lanceret
 
På den store IFA messe i Berlin har Samsung netop lanceret en nyhed, som er ventet med stor spænding, nemlig Galaxy Tab. Om man ligefrem kan kalde den en iPad-dræber er måske lidt tidligt at spå om, men den har i hvert fald én funktion, som iPad’en mærkeligt nok mangler, nemlig den indbyggede telefon.
 
Ud over naturligvis at kunne gå på nettet, browse, læse digitale aviser, bøger og magasiner kan Samsun Galaxy Tab også tage billeder med et indbygget 3 megapixel kamera, benyttes til videoconferencing samt fungere som GPS via Google Maps.
 
Galaxy Tab anvender det åbne styresystem Android i version 2.2, der sammen med Apples dedikerede styresystem givet bliver fremherskende for fremtidens mobile platform i dette segment, men hvis man umiddelbart skal komme med pro et contra må den foreløbige konklusion være, at iPad’en har større skærm, mens Samsung Galaxy har flere funktioner.
 
Modsat kan man så sige, at iPad er tungere og mere uhåndterlig, mens Samsung Galaxy qua sin mindre formfaktor og en vægt på bare 380 gram kan ligge i en jakkelomme.
 
Samsung Galaxy er samtidig verdens første DivX-certificerede tablet for afspilning af video enten på farten eller trådløst via fladskærmen derhjemme - også i HD og helt uden filkonvertering. Skærmen er på 7”, og enheden kan leveres med en indbygget hukommelse på 16 eller 32 GB med plads til yderligere 32 GB i et Micro SD slot.
 
Der er såkaldt TouchWiz brugerinterface, WiFi, som nævnt GPS, samt kamera både foran og bagpå til henholdsvis fotografering og videoconferencing. Desuden naturligvis 3G HSPA og Bluetooth 3.0 integreret.
 
Nyheden skulle være klar på det europæiske marked her i slutningen af september, hvorefter den lanceres i USA og Asien.


1

Udskriv artikel


 

 

 

 
I gadgethjørnet tester vi løbende forskelligt udstyr. Klik her for at læse mere om de test, der er omtalt i programmerne.
 
Se test af overvågningskoncept fra Logitech
 
Se test af ny 3D projektor fra Sony